Jeg har gennem 5Rytmer fået forståelse for, at kroppen ved bedst, hvis man lader den. Det er så dejlig at synke ned i kroppen og slippe tankerne om, hvad der er det næste trin, jeg skal tage. Bevægelsen kommer helt af sig selv. Det er ren lise for krop og sjæl at danse.
YVONNE ANDRESEN
I dansen genopdager jeg mig selv, igen og igen. Det er altid den samme, jeg møder. Bare anderledes hver gang.
MORTEN SCHÜTS
Jeg bliver så glad i skralden, når jeg har danset en wave.
JOHNNA SØLVSTEN
Jeg danser 5Rythmer fordi det er mit fristed. Det sted hvor jeg lander i mig selv, hvor alt, hvad jeg i ugens løb har pakket væk, får frit løb. Lige præcis der rummes alt jeg er - i totalt accept, sammen med andre som jeg. 5Rytmer er min familie, som altid er der.
DORTHE BROENG
HVAD ER 5RYTMER?
5Rytmer® er en helende og frigørende danse-praksis skabt af amerikaneren Gabrielle Roth. Målet er at kunne lytte til sin egen puls og vende tilbage til sit center. I vores moderne livsstil mister vi ofte denne forbindelse til os selv.
Man bevæger sig via dans. Det handler dog ikke om at danse flot eller efter bestemte trin, men snarere at bevæge sig frit i fællesskab med andre. Når det lykkes, føles det meget befriende.
Dansen er bygget op over 5 rytmer, der afløser hinanden i en bølge af energi.
5Rytmer er en PRAKSIS
Man danser igen og igen, en bølge afløses af en ny.
5Rytmer er en FILOSOFI
Det man bevæger, det bevæger sig.
5Rytmer har et PERSPEKTIV
Alt liv er energi, som bevæger sig i bølger. Intet er statisk. På den måde kan 5Rytmer ses i alle livets forhold.
Læs mere om 5Rhythms Global her
LIDT MERE OM RYTMERNE
FLOWING åbner for opmærksomhed på åndedræt og fødder. En uendelig bevægelse som blødgør kroppen. Når vi er i flow, er vi lyttende, oplever ingen anstrengelse og er modtagelige for forandringer.
STACCATO er fokus og udtryk der kommer indefra og ud. Bevægelserne er karakteriseres af linier, start/stop og klare udtryk. Når vi er i staccato er vi handlekraftige og gør det, som er vigtigt for os.
KAOS handler om at give slip, løsne spændinger, slippe tanker og handlemønstre, som står i vejen, ved helt bogstaveligt at ryste kroppen. Når vi kan navigere i kaos opstår kreativitet og nye muligheder.
LYRISK afløser kaos med en følelse af lethed og frihed. Vi åbner op til verden omkring os og giver plads til at integrere nyt. Det kan være som en følelse af at blive danset i stedet for at danse.
STILHED er den tilstand af væren, når tankerne er væk og kroppen føles tom. Langsomhed - åndedræt og krop bliver et. Her starter meditationen for alvor.
5RYTMER TRANSFORMERER
HVAD KAN DU OPLEVE?
Vi bevæger os gennem de fem rytmer; flowing, staccato, kaos, lyrisk og stilhed og oplever en transformation af energi, stemning og tilstand både fysisk og mentalt.
Det man bevæger, bevæger sig - derfor vil man altid opleve en transformation, men oplevelsen er være forskellig fra gang til gang. Formen er den samme, så man skal ikke koncentrere sig om, hvordan man skal bevæge sig, men om at finde sin egen rytme og sanse sin krop.
Den dans som kun du kan danse.
Det er lidt som at få nulstillet kroppen, eller at genstarte computeren. Så kan man lidt igen. Når man har danset, ser verden anderledesud. Noget af det folk typisk fortæller de oplever er:
NY DANSER - DET PRAKTISKE
Vi danser i Dance Studie i Volkerts Fabrikker. Dalbygade 40H.
Der er ikke omklædningsrum og bad, men toilet, hvor du kan skifte tøj.
Medbring vandflaske. Dans i bare tær eller bløde indendørssko. Tag behageligt tøj på, du kan bevæge dig i - gerne flere lag, så du kan regulere temperaturen.
3 timers gratis parkering på P-pladsen på Dalbygade. Husk at tjekke bilen ind med dit registreringsnummer.
NY DANSER - DET MENTALE
At være ny i dansen opleves meget forskelligt. Nogen finder det med det samme befriende, andre kan opleve det lidt grænseoverskridende. Man kan blive meget optaget af sine tanker og forestillinger om, hvad de andre mon tænker.
Det bedste middel mod det er at bevæge sig og flytte opmærksomheden til vejrtrækningen og dine fødder.
Det er bevægelse uden koreografi. Der er ikke nogen rigtig eller forkert måde at bevæge sig på.
Du bliver guidet af musikken og underviseren, som hjælper dig med at finde ind i rytmerne. Eller du kan lade dig inspirere af de andre dansere og energien i rummet.